I Inner Wheel indgår vi uden forbehold i et fællesskab med andre kvinder og bidrager aktivt til at skabe en god klubånd. Vores miljø er præget af sammenhold, begejstring og et højt engagement, og ikke mindst har vi det sjovt sammen.
Vi accepterer hinandens forskelligheder og behandler hinanden ligeværdigt. Til hvert eneste møde har vi mulighed for at udvide vores horisont, da vi er kvinder med vidt forskellig baggrund.
Vil du være en del af et stærkt fællesskab?
Vores dør er altid åben for kvinder, der har lyst til at høre mere om Inner Wheel.
Du er altid velkommen til at kontakte os. Øverst på siden er der link til alle vores klubber, hvor du også finder kontaktdata.