13. oktober 2024

Stort beløb doneret som hjælp til sårbare

Skrevet af: Nationalredaktør

Ikke mindre end 448.000 kr. blev overrakt som hjælp til at give sårbare børn og unge et bedre liv.

Inner Wheel lever op til deres værdier og mål. Med stor glæde blev der på Inner Wheels landsmøde i oktober 2024 overrakt 3 donationer til henholdsvis LykkeLiga, Julemærkefonden og BROEN. Samarbejdet med de tre organisationer falder i tråd med de mål for støtte, som Inner Wheel har, med særlig fokus på børn og kvinder.

Donation til LykkeLiga
Nationalpræsident Birgitte Bach overrakte sammen med taskekoordinator Marianne Pless en check på 300.000 kr. til stifteren af LykkeLiga Rikke Nielsen.

Inner Wheel har i perioden 2022-2024 doneret i alt 710.000 kr. til LykkeLiga. Det er så flot!

Donation til Julemærkefonden
Alle medlemmer i hele Danmark bidrager til Inner Wheels landsdækkende årsindsamling. Derfor overrakte Pastdistriktspræsident Helle Hofman-Bang en check på 138.000 kr. til vicedirektør Bjørn Cassias Ley fra Julemærkefonden.

Bjørn viste sine børn checken. De var lige så glade som Bjørn for den flotte donation. Han sendte os efterfølgende billedet af sine glade børn.

Donation til BROEN
Herudover overrakte nationalpræsident Birgitte Bach og taskekoordinator Marianne Pless en check på 10.000 kr. til BROENs sekretariatsleder Erik Houmann, som Inner Wheel netop har indgået et samarbejde med.

Vi støtter med indsamlinger og donationer

Vi gør en forskel...
SE MERE

Hvad sker der ellers i Inner Wheel?

Her kan du læse mere om hvad der sker ude i vores klubber
Stort beløb doneret som hjælp til sårbare
13 okt 2024 | Af: Nationalredaktør
Se mere
Venskaber på tværs af landegrænser
31 jul 2024 | Af: Nationalredaktør
Se mere
LykkeLiga er der, hvor sammenholdet gror
31 jul 2024 | Af: Nationalredaktør
Se mere
Made with love & care by itpilot