Vi er ca. 40 medlemmer i vores klub, som samles én gang om måneden for at høre et spændende foredrag. Vi spiser sammen og sætter pris på en hyggelig aften med socialt samvær. Vi har alle stor glæde af det personlige netværk.
Inner Wheels formål:
At fremme sandt venskab
At fremme hjælpsomhed og medmenneskelig forståelse
At fremme international forståelse
Kvinder, der kan gå ind for Inner Wheels formål, kan blive medlemmer.
Hvis du er interesseret i at blive medlem eller komme med til et af vores møder som gæst, er du meget velkommen.
Mødested: Regatta Pavillonen, Skovalleen 42, 2880 Bagsværd. Vi mødes den tredje torsdag i hver måned kl. 18.30
Inner Wheel arrangerer løbende forskellige kulturelle aktiviteter og virksomhedsbesøg
I marts besøgte vi det nyrenoverede Lyngby Rådhus, som er en smuk bygning med kobbertag og beklædt med grønlandsk marmor. Det er tegnet af arkitekterne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen, og opført 1939 - 41.
Medlemmerne er på skift medvirkende til at arrangere klubmøderne med spændende foredragsholdere og besøg på virksomheder eller udstillinger.
Inner Wheel og venskab
I vores klub dyrker vi venskabet. Klubben er ikke en venindeklub, men et stærkt netværk, hvor venskab, hjælpsomhed, forståelse og respekt for både hinanden og andre mennesker står øverst.
Der er også plads til udvikling for den enkelte, da der er forskellige bestyrelsesposter - på forskellige niveauer.
Da vi er en flok kvinder med vidt forskellig baggrund, er der mulighed for, at vi på hvert møde får udvidet vores horisont.
Ved at trykke på klubnavnene kommer I direkte til klubbernes hjemmesider.
Inner Wheel hjælper andre
Virum og Søllerød Inner Wheel Klubber arrangerede i samarbejde med Headspace en informationsaften torsdag d. 27. februar 2025
Virum Inner Wheel Klub donerede i 2024 også beløb til:
Kvindehuset i Lyngby
Børnehuset SIV i Farum
Headspace
Lykkeliga
Det siger vores medlemmer
Jytte Boesgaard Frederiksen siger:
Jeg elsker at være med i organisationen Inner Wheel, da jeg derved er del af både en verdensomspændende organisation og min egen klub, Virum Inner Wheel. Her har jeg har et netværk, som jeg mener er meget vigtig, som en del af vores liv på denne jord.
Inner Wheel er kun for kvinder hvilket jeg befinder mig godt i, det er hyggeligt en gang i mellem kun at være i selskab med ”piger”.
Vi styrker vores sammenhold ved i fællesskab at rejse penge, som vi donerer til kvinder, børn eller andre værdigt trængende.