Inner Wheel - Sønderborg

Velkommen

Sønderborg Inner Wheel Klub er en ud af mange lokale Inner Wheel klubber i Danmark. Vi er et kvindenetværk i en stor international organisation, som dyrker venskaber og støtter sårbare kvinder og børn både lokalt, nationalt og i hele verden.

Vi mødes om spændende foredrag, støtter projekter, der gør en forskel for andre og tager på spændende virksomhedsbesøg. Mest af alt har vi det rart og hyggeligt sammen.

Vi er pt. 19 medlemmer og vi mødes den 1. torsdag i måneden, bortset fra juli. Vi mødes kl. 18.30 på Hotel Sønderborg Strand eller ude i byen.

Vi vil hinanden det godt og har du lyst til at høre mere om os eller besøge os på et af vores møder er du velkommen til at kontakte os via vores klubmail.





Kontakt

Sønderborg Inner Wheel
Dansk klub nr. 3
Chartered 16. juni 1951
Distrikt 46

Find os på de
sociale medier

Hvad laver vi i Sønderborg Inner Wheel

Vi hører foredrag, besøger forskellige lokale virksomheder, laver sjove og hyggelig ting sammen og meget andet. Det er spændende og bidrager til viden om, hvad der sker lige omkring os.

Vi har bl.a. hørt foredrag om kunstig intelligens, vi har lavet hjemmelavede chokolader, vi har hørt om frivilligt arbejde i Kirkens korshær ligesom vi er blevet meget klogere på meditation og mindfullnes.

Vi har forskellige interessegrupper, som alle kan deltage i - f.eks. 2 litteraturklubber og en "nørkleklub".

Alle aktiviteter er med til at styrke sammenholdet i klubben.


Inner Wheel og venskab

I vores klub dyrker vi venskabet. Vores klub er ikke en venindeklub, men et netværk, hvor venskab, hjælpsomhed, forståelse og respekt for både hinanden og andre mennesker står øverst.

I Inner Wheel kan du knytte venskaber på tværs af alder, fag og baggrund.

Der er også plads til udvikling for den enkelte, da der er forskellige bestyrelses- og udvalgsposter.

Da vi er en flok kvinder med vidt forskellig baggrund, er der mulighed for, at vi på hvert møde får udvidet vores horisont.

Inner Wheel Club Neumünster er vores venskabsklub i Tyskland, dem mødes vi med når der er mulighed for det.

Inner Wheel hjælper andre

Inner Wheel Danmark har indgået samarbejde i 2024-2026 med Broen - som hjælper udsatte børn til en aktiv fritid.
BROEN har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter. Det sker gennem én af BROENs lokalforeninger.
Målet er at få børnene ud blandt andre børn, hvor de kan være en del af et positivt fællesskab og spejle sig i voksne rollemodeller og dermed få nogle succesoplevelser og en styrket tro på sig selv.

Et af vores stolte initiativer er salget af håndlavede tasker, som er omhyggeligt fremstillet af kvinder i Madagaskar. Dette projekt illustrerer vores engagement i at støtte sårbare kvinder, unge og børn – både lokalt og internationalt. For perioden 2024-2026 går overskud fra salget til BROEN. Her støtter vi, en organisation der hjælper udsatte børn til en aktiv fritid.

Inner Wheel har også en Årsindsamling.
Alle medlemmer i hele landet er med til at gøre en forskel gennem Inner Wheels landsdækkende årsindsamling. I perioden 2024-2025 går vores indsamling til Headspace Danmark, en organisation, der arbejder for bedre mental sundhed blandt børn og unge i Danmark.
Headspace fokuserer på at skabe et trygt og støttende miljø, hvor unge kan få den hjælp og vejledning, de har brug for. Dette arbejde harmonerer med Inner Wheels mål om at støtte sårbare og udsatte børn og kvinder og give dem en mulighed for et bedre liv

Der foruden støtter vi i klubben også andre små og større lokale projekter hvert år.

Det siger vores medlemmer

”Jeg er medlem i IW … fordi jeg her mødes med andre spændende kvinder med vidt forskellig baggrund. Jeg går aldrig fra en mødeaften, uden at jeg tænker, YES, jeg fik noget med mig hjem – også i aften! Vi har et rotationsprincip så alle kommer til at prøve forskellige opgaver. Det er berigende og udviklende. For mig betyder det også noget, at vi støtter gode formål. Både lokalt, på landsplan og internationalt.”
Made with love & care by itpilot