Slagelse-Antvorskov IW klub er et kvindenetværk i en stor international organisation, som dyrker venskaber og støtter sårbare kvinder og børn både lokalt, nationalt og i hele verden,
Vi mødes den 2. tirsdag i måneden og er pt. 14 medlemmer.
Vi har ingen faste steder at mødes men besøger spændende organisationer, virksomheder og mødesteder med plads til gode foredragsholder og hvor vi også kan holde vores møder.
Vil du høre mere om os eller besøge os på et af vores møder, kan vi kontaktes via klubmailen. Følg os gerne på de sociale medier.
I vores klub dyrker vi venskabet og passer på hinanden.
Der er også plads til udvikling for den enkelte, da der er forskellige bestyrelses- og udvalgsposter.
Da vi er en flok kvinder med vidt forskellig baggrund, er der mulighed for, at vi på hvert møde får udvidet vores horisont. Aldersmæssigt spænder vi fra midt i tyverne til midt i firserne,
Vi har 1 venskabsklub, som vi mødes med når der er mulighed for det. Det er Virum IW.
Det årlige Intercitymøde afholdes sammen med Korsør og Sorø IW
Inner Wheel hjælper andre
Inner Wheel Danmark har indgået samarbejde i 2022-2023 med LykkeLiga - et nationalt fællesskab med lokale håndboldhold for børn med udviklingshandicaps.
Vi sælger de berømte Madagskartasker lokalt, og indtjeningen går udelukkende til Madagaskarkvinderne, som laver alle de smukke tasker, og resten af beløbet donerer vi til Lykkeligaen.
Inner Wheel har også en Årsindsamling.
I år og også næste år går beløbet, som alle medlemmer støtter op om, til Julemærkehjemmet.
Der foruden støtter vi i klubben også andre små og større lokale projekter hvert år. Det kan være Mødrehjælpen, varmestuen under Blå Kors, Krisecenter m.fl.